Rejseinfo
Pasfornyelse
Islandske statsborgere kan ansøge om et nyt pas på Islands ambassade i København, Strandgade 89, 1401 København.
Personligt fremmøde er nødvendigt for ansøgning om pas og du skal på forhånd bestille tid gennem bookingsystemet på ambassadens hjemmeside. Vi anbefaler at I reserverer plads i god tid.
Behandlings- og leveringstid kan være op til 2 uger i alt. Du kan ansøge om hurtig behandling mod et ekstra gebyr.
Det er ikke muligt at forlænge et udløbet pas.
Du skal medbringe dit gamle pas til din aftale til pasfornyelse.
Foto, fingeraftryk og underskrift optages digitalt på ambassaden så du behøver ikke at medbringe foto.
Bemærk venligst, at kontanter accepteres ikke på ambassaden, men de fleste betalingskort kan bruges til betaling.
Pas, der har været meldt stjålet eller bortkommet, registreres i Schengen- og Interpols informationssystem og kan derfor ikke bruges længere.
Prisen for 18-66 år er 958.- dkk og 353.-dkk kr. for andre (2026 priser).
Ekspress-behandling for 18-66 år koster 1980.- dkk. og 706.- dkk for andre (2026 priser).
Passet er lavet i Island og sendes med sporbar post til Danmark op til 6 hverdage efter ansøgning. Processen kan tage op til 2 uger i alt.
Pas til børn
Ved ansøgning om pas til et barn skal begge forældre underskrive en samtykkeerklæring på islandsk (V-9051) eller engelsk (V-904), hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, og medbringe den til den bookede ansøgningstid på ambassaden.
Hvis en af forældrene ikke kan møde personligt op, skal to vitterlighedsvidner underskrive dokumentet (V-901/V-904) og dermed bekræfte, at de har overværet, at dokumentet er blevet underskrevet af den forælder der ikke er til stede.
OBS. Hvis forældre eller vidnerikke har et islandsk CPR nr., skal en kopi af pas/kørekort følge med samtykkeerklæringen.
Børn født i udlandet skal have et islandsk CPR-nummer registreret i det islandske folkeregister inden ansøgningen. Se mere om registreringsprocessen her.
Navneændringer
Hvis ansøger har antaget et nyt efternavn eller ændret sit navn på nogen måde, skal en anmeldelse herom være udfyldt til Islands folkeregister (www.skra.is). Mere information om navneændring findes her.
At rejse til Island
At rejse til Island fra Danmark er nemt og bekvemt. En række rejsebureauer tilbyder attraktive pakkerejser til Island. Kontakt eventuelt også følgende rejseudbydere:
IcelandairSmyril-LineVulkanrejserIsland ProTravelISLANDSREJSERTeam IslandNorth TravelTravel Nord
- Se også Den officielle rejsehåndbog til Island (Islands Turistråd).